Humor, livsglæde og hverdagshelte
Det handler om humor. Mere end noget andet vil Max Højer Jacobsen med sine skulpturer få os til at trække på smilebåndet og give os frihed til at tænke på andre ting end corona, politiske forviklinger og den orange mand i Det Hvide Hus.
Max Højer Jacobsen har fået finpudset sit kunstneriske billedsprog gennem årene, så det nu står, som han gerne vil have det: menneskefigurer udført i bronze med et meget stort hoved i forhold til resten af kroppen og en mund, der i størrelse ville gøre Kim Larsen striden værdig.
Men hvem er de egentlig, disse spøjse størrelser, som man godt uden at fornærme nogen kan kalde tumlinger? Ja, det er først og fremmest mænd. Vi finder enkelte kvindefigurer, men det er mænd, der har Max Højer Jacobsens overvejende interesse som billedkunstner. Og deres alder? Her kan man se på, hvad de laver. Golf, whiskydrikning, gourmetkokkereren (eller i hvert fald forsøg på det), kendskab til gamle schlagere og en vis livserfaring på godt og ondt signalerer den generation, jeg selv lige nøjagtigt tilhører og som min datter for nogle år siden sammenfattede i en enkelt sætning: åh, far, du er sådan en boomer.
Jeg havde på fornemmelsen, at det nok ikke var en smigrende karakteristik fra min førstefødte, men, at det skulle blive et så kendt udtryk, som det er i dag, ville jeg ikke have troet. Nævnes ordet ”boomer”, ser man for sit indre blik straks hele flokken af midaldrende mænd, der på Facebook raser over alle de nye forskellige køn, Gretha Thunberg, veganere og over den kendsgerning, at man nu ikke længere kan give kvinder et kærligt klap bagi, uden der bliver en fandens masse ballade.
Men er Max Højer Jacobsens figurer nu også virkeligt boomere? Udstiller han disse sure gamle mænd og deres enorme vrede mod verden? Næ, det gør han faktisk ikke, må svaret blive. Endda tværtimod. Det, vi ser - og genkender – i disse menneskefigurer, er deres drømme, deres håb og deres velmente forsøg på at være ordentlige mennesker. Vigtigst af alt, og grundessensen i hele Max Højer Jacobsens arbejde som kunstner, er deres evne til at se tilværelsen fra den lyse side. En evne og en vilje til at bevare optimismen og nyde de små ting i livet, mens man har det. En meget ikke-boomeragtig egenskab. Det er ikke indestængt vrede, der kendetegner tumlingerne. Det er kærlighed. Ikke stormende romantisk Hollywood-kærlighed, men en dybfølt kærlighed over at være sluppet gennem livet uden alt for mange skrammer, dyrkende sine interesser og omgivet af mennesker, der elsker en.
Én figur sammenfatter, hvad det er, Max Højer Jacobsen vil som kunstner. ”I Can Be Your Hero” viser en mand med slængkappe og draget sværd. En superhelt. Godt nok kun i egen indbildning, men gør det noget? Han vil det jo godt. Han vil forsvare sin kone og sine børn, gøre det så godt, han kan, være der for dem. Selv med tyk selvironi og med alle indbyggede småsvagheder kunne man faktisk godt kalde ham for en helt. En hverdagshelt. Og hverdagshelte i alle aldre og alle køn er lige præcis det, vi har brug for i disse tider. Det er det almenmenneskelige budskab bag Max Højer Jacobsens skulpturer.
Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten og redaktør på Kunstavisen
