Galleri / De store Bronzeskulpturer / Mi Casa Es Tu Casa

Mi Casa Es Tu Casa

 
Om grådighed, list og mindreværdskomplekser


”Mi Casa Es Tu Casa”, ”Mit hus er dit hus”. Et udsagn om gæstfrihed og storsind. Om overskud, venlighed og uegennytte.

Bare ikke her. Den glade koks invitation til den lille orm dækker over, at han i virkeligheden skal til at spise det æble, den har som bolig. Med andre ord: en noget anderledes brug af den gæstfrie sætning. ”Dit hus er mit hus”, passer bedre her.

Som sædvanlig er der masser af humor i Max Højer Jacobsens skulptur. Her er den bare ekstra sort og løssluppen. For der er mere ved skulpturen end som så. Mere end sort humor.
For det første er der jo det med æblet. Slangen, der frister Eva til at spise et dejligt saftigt æble i paradisets have, er menneskets første synd. Det er hér, vi mister vores uskyld, fortæller Det Gamle Testamente os.

I en mere verdslig forstand er der tale om fup og bedrag, løgn og listig list. Kokken lader bare, som om han er gæstfri og storsindet. Hans motiv er selvvisk og grådigt. Han spiller ridderlig, men vil bare proppe i munden. Han tænker og handler med maven.

Og ormen falder for det. Naivt, tænker man. Hvem kan stole på en mand med kokkehue, når man bor i et saftigt æble? Og hvorfor har ormen lige en hat på? Oven i købet en napoleonshat? Ja, lavpraktisk set er denne jo endnu en spiselig ting: et dejligt stykke bagværk med mørdej, marcipan og chokoladeovertræk. Men hatten er opkaldt efter den franske kejser, der engang erobrede det meste af Europa, før han tabte det igen. En mand, der efter sigende samtidig skulle være så lille af statur, at han havde komplekser: napoleonskomplekser. Ormen er altså ikke helt det uskyldige og forsvarsløse væsen, man i første omgang skulle tro. For det første er den lidt slangeagtig og dermed i sig selv suspekt. For det andet er den også ret forfængelig. Kompenserer for sin ringe størrelse med en imponerende kejserhat. Den har sine fejl, kan vi se.

Det hele kan dog også være spørgsmål om, at den kloge narrer den mindre kloge. Eller at den lille snyder den store. Noget, eventyr og fabler har haft som motiv lige siden de gamle grækere. Det er jo et afgnavet æble, den falsk joviale kok får. Måske endda et inficeret æble, så hans gæster bliver syge, melder restauranten til politiet og ruinerer den. Så er det ormen, der smiler til sidst. Endda med den endnu lækrere og urørte napoleonshat på hovedet.

Det sidste ville sagtens kunne passe på Max Højer Jacobsens skulpturer. Der er noget lommefilosofisk over dem i ordets bedste forstand. En humoristisk indsigt i menneskers større eller mindre fejl. En evne til at grine af vores ambitioner, vores storhedsvanvid, forfængelighed og grådighed. Uden at blive ondskabsfuld. Sådan definerer man god komik. Og det er præcis dette, der kendetegner Max Højer Jacobsen som kunstner.

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen
 
 
 
 
 
Skulpturen er kun lavet i dette ene eksemplarer og kan ses hos
Skulpturparken i Hune - Kontakt Galleriet for pris, fremvisning etc.