Skulpturen er lavet i direkte inspiration af en af den Persiske digter og mystiker Rumi´s mange tekster.
Manden, som er skulpturens hovedperson, kaster sig hovedkulds ud i det dybe vand – Han har fået øje på kærligheden eller har han?
Han kan jo kun se hjertet og en hånd, så egentligt ved han ikke, hvad der venter ham, men han tager chancen og håber på det bedste.
Nogle gange skal man følge sin mavefornemmelse og kaste sig ud på dybt vand, især når det gælder kærligheden – Der er ingen garantier for at det ender lykkeligt, men prøver man ikke finder man aldrig ud af det.
Det er vel i bund og grund også sådan de fleste parforhold opstår – Man forelsker sig i hjertet af guld uden helt at kende resten?
